Marmorfliser

Marmorfliser
Er du til det klassiske og stilrene? Til det romantiske og tidløse? Så er marmorfliser måske det rette valg for dig. Med marmor fliser er du sikret et resultat, der holder i mange år, både hvad angår produktet og designet. Marmor fliser er holdbare, skaber et unikt udseende og er tidløse i den forstand, at marmor har været brugt i årtier og aldrig er gået af mode.
Hvad er marmor?
Marmorfliser er lavet af marmor. Marmor er en særlig type af kalksten, som stammer fra naturen. Marmor består blandt andet af døde dyr og plantedele. De særlige kalkstene blev skabt for millioner af år siden og er helt unikke i deres opbygning og farve. Når marmor skal laves til marmor fliser, bruger man råmaterialet og forarbejder det nænsomt, således at de naturlige bestanddele bevares. Kalkstenen bliver udskåret i store blokke, der transporteres til en fabrik, hvorefter de bliver bearbejdet til marmorfliser. At de naturlige bestanddele bevares, betyder at der er en naturlig variation i farven på marmorfliser.

Antik marmor
En særlig type af marmor er den antikke marmor. Denne bliver behandlet i store tromlemaskiner, hvilket giver disse marmor fliser deres særlige glatte samt rustikke udseende. Derefter kan marmorfliserne gennemgå forskellige behandlinger alt efter, hvilket karakteristika man ønsker. Man kan for eksempel vælge sandblæsning og dernæst enten spartle eller børste overfladen. Overfladen kan slutteligt behandles med enten voks eller en anden form for imprægneringsvæske. Afhængig af hvilken metode man vælger, vil disse antikke marmorfliser få deres helt eget særegne træk. Antikke marmorfliser kan anvendes på alle typer af overflader, både i køkken, på badeværelse og i udestuer.

Travertin marmorfliser
Travertin er en anden niche indenfor marmor fliser. Det er et marmorprodukt med sine helt egne egenskaber og kendetegn. Stenarten Travertin består af skaller eller skeletter fra levende organismer, hvorfor calcit og dolomit er fremherskende mineraler i denne type marmorfliser. Når Travertin skal laves til marmorfliser, bliver den spartlet og slebet, hvilket gør den til et spændende og smukt alternativ til de typiske store glatte flader. Travertin er særligt kendt for sit utrolige farvespil, som skyldes naturens helt egne finurlige strukturer.

Udvalg
Marmorfliser findes i mange farver og størrelser fra mosaik til store størrelser. Ingen af de antikke marmor fliser er ens, hvilket skaber en utrolig varieret og levende overflade. Hos Alverdens Fliser har vi samlet et bredt sortiment af marmor fliser, så du som kunde har mulighed for at vælge netop den type, som passer til din bolig og dine behov.

Vedligeholdelse
Marmor fliser er et naturprodukt og skal derfor behandles på en ganske særlig måde. Det er vigtigt at få grundig vejledning i vedligeholdelse og rengøring, når man vælger marmorfliser. For eksempel er natursten er et porøst materiale, hvorfor det altid kræver behandling allerede inden, disse tages i brug. Uanset hvilken type marmorfliser man vælger, må man som hovedregel ikke bruge rengøringsmidler, der indeholder syre. Daglig rengøring bør foretages med sæbevand i en mild opløsning.

Kontakt
Har du spørgsmål vedrørende marmorfliser, eller har du et særligt ønske om en type marmor fliser, er du meget velkommen til at sende os en uforpligtende efterspørgsel eller kontakte os på telefon 39 27 77 55.


Fliser til trappeFliser til køkkenFliser til kælderFliser til badeværelseFliser til bad