Granit bordplader

Granit bordplade består af en blanding af forskellige mineraler og kan have mange forskellige farver afhængig af sammensætningen og forarbejdningen. De mest almindelige farver er grå, mørkegrå, sort, rød og blågrå. Granit er en bjergart, som blev dannet under stort tryk for flere tusinde år siden. Det findes i det meste af verden også på Bornholm. Granit bruges til mange forskellige ting, blandt andet er det populært med granit bordplader, da de både er smukke, solide og lette at vedligeholde. Priseksempel pr. m2 i 20 mm. tykkelse inkl. profilkant A på alle synlige kanter.

Rosa Beta 2856,-
Nero Africa 3811,-
Absolute Black 4217,-
Black Galaxy 5087,-

Fordele
En granit bordplade er både smuk og funktionel. Ved at vælge en granit bordplade er man sikret en bordplade for livet. Samtidig kræver den et minimum af vedligeholdelse og er således oplagt, hvis man har en travl hverdag, men samtidig ønsker at omgive sig med smukke ting. For mange mennesker vil den hårde overflade kræve lidt tilvænning, da granit er hårdt at arbejde på, og man kan risikere at ødelægge glas og service, indtil man vænner sig til overfladen. Til gengæld er granit fremragende at bage på, idet dejen slipper overfladen utrolig let.

Ikke to ens
Granit bordplader er et rent naturprodukt. De skæres rent bogstaveligt ud af et bjerg og slibes til den ønskede form. Eftersom granitbordplader er et naturprodukt, er der ikke to plader, der er ens. Det betyder, at den prøve du har set i vores butik ikke nødvendigvis svarer til den plade, du får med hjem. Det er kendetegnet for næsten alle naturprodukter og er en del af charmen. Ønsker du at være helt sikker på, at farven og mønstret på pladen svarer til dine forestillinger, skal du ikke vælge en granitbordplade, men hellere en kompositsten, hvor du er sikker på resultatet.

Vedligeholdelse og brug
Granit bordplader tåler varmepåvirkning og kan således bruges til frasætning af gryder og lignende. Granitbordplader kan tåle alle former for rengøringsmidler og er nemme at tørre over med en klud. Således får du en bordplade, der både er holdbar og nem at vedligeholde. Derudover er granit syrefast, hvilket gør granit bordplader ekstremt modstandsdygtige. Med valget af granit har du typisk en bordplade for resten af køkkenets levetid.

Overfladen
Granit bordplader fås som hovedregel med 3 forskellige overflader: Den klassiske, polerede overflade, hvis fordel er, at poleringen forsejler, så pladen ikke suger så meget. Nogle stentyper suger dog mere væske og fedt end andre og skal derfor mættes med stenolie. Den matslebne overflade fremstår mere rå end den polerede overflade. Ulempen er, at pladen suger væske og fedt, og denne granit bordplade skal derfor mættes med stenolie, hvilket minder om vedligeholdelsen af en træbordplade. Den brændte eller børstede overflade fremstår let ru og har et meget specielt og særdeles populært udseende. Ulempen ved denne type granit bordplade er ligeledes, at pladen suger væske og fedt.

Kontakt
Står du og skal bruge en granit bordplade, vinduesplade eller måske noget helt tredje, så kig forbi vores forretning med målene, så kan vi ud fra dette udregne et ganske uforpligtende tilbud til dig. Vi er behjælpelige med alt lige fra opmåling til opbæring og montering af din granit bordplade. Ring eller skriv allerede i dag eller kig forbi i vores butik på Søborg Hovedgade for at høre mere om vores store udvalg i granitbordplader.

Lav en forespørgsel

Så giver vi dig et uforpligtende tilbud på dit projekt



Upload en tegning eller et billede

JA TAK, jeg ønsker:

OpmålingLevering til kantstenLevering og Montering