Anvendelse
Har man store overflader, gulvarealer, eller bygninger, der kun anvendes i perioder, er keramiske fliser et oplagt valg. Eftersom keramiske fliser kun kræver et minimum af vedligeholdelse, er de særdeles anvendelige til for eksempel sommerhuse eller andre steder, hvor det gerne må være nemt, og hvor der ikke bliver gjort rent dagligt. Keramiske fliser er desuden det oplagte valg til vådrum eller andre hårdt belastede gulvarealer, hvor man ønsker rengøringsvenlige materialer med stor holdbarhed.
Vedligeholdelse
Keramiske fliser fra Italien er meget nemme at vedligeholde, da alle typer rengøringsmidler kan anvendes. Eftersom de er overfladebehandlede og i natur ekstremt slidstærke, kræver de blot et minimum af rengøring og behandling. Deres slidstærke overflade gør også, at de sjældent får pletter eller misfarvninger. Gulve lavet af keramiske fliser kan derfor nøjes med at vaskes via almindelig gulvvask med for eksempel brun sæbe. Uglaserede keramiske fliser bør mættes med klinkeolie efter lægning, og herefter rengøres med sæbespånevand. Herefter kan de rengøres som almindelige keramiske fliser.